Denne ibex er et af de foretrukne vildtarter for folk som elsker bjergjagten. Vi jager denne skønne Ibex i den sydøstlige del af Kazakstan omkring Naryn som ligger ca 13 timers kørsel fra Bishkek. Man vil her i de fascinerende bjerglandskaber, og de store uberørte områder virkelig få en oplevelse af skøn natur. Jagten er en klassisk bjergjagt, der afvikles i en kombination, hvor man rider på hest og pürscher til fods. Jagten foregår i højder fra 1.000-3.800 m.
Til forberedelserne hører også skudtræning på afstande imellem 80-250 m., da disse skudafstande typisk vil forekomme. Vores guider er fuldt udstyret med kikkerter og afstandsmålere af høj kvalitet.
De ibex’er, som jages i området har en hornlængde på ca. 110-125 cm. Større trofæer, op til 140 cm, kan også forekomme. Forskellen på de spanske og denne ibex er Kropsvægten som ligger fra ca. 75 – 120+ kg.
Brunsttiden for ibex starter normalt i midten af oktober. I juli/august ligger temperaturen typisk mellem 16 til 24 grader. I oktober må der regnes med lidt nattefrost og ca. + 20°C om dagen. I perioden fra sidst november - december til februar kan gennemsnits temperaturen svinge fra –25°C til – 5°C