Vores udbyder har mere eller mindre gjort denne jagtart til speciale da han kommer og guider i området selv .Vi taler her om jagten på den store Dagestan Tur i det skønne land so har flere forskellige landskaber. Bjerge dækker mere end 60% af det totale areal i Aserbajdsjan. Grundet de naturlige omgivelser har Aserbajdsjan en mangfoldig vildtrigdom. For mange trofæjægere er landet næsten synonym med Dagestan Tur som opholder sig i de Kaukasiske bjerge mod nord med grænsen til Rusland.
Jagten på Dagestan Tur kan være en seriøs udfordring, så vær parat – både fysisk og mentalt. For dem der tør tage udfordringen op, vil de stejle bjerge tilbyde dig et længe eftertragtet trofæ og de professionelle guider vil give dig en af de bedste jagtoplevelser nogensinde.
Gennemsnitlig hornlængde på en 7-9 år gammel Tur er ca. 75-80 cm. Og 80-90 cm. For en 10-13 år gammel Tur. Tur ældre end 9 år har meget tykke baser, helt op til 28-32 cm. omkreds. Dyr i 7-9 års alderen har symmetriske horn som vender let opad i spidsen. Ældre dyr har ofte brækkede horn eller nedslidte så her er det vigtig at man kigger godt efter i de medbragte kikkerter som bruges under jagten.
Vores jagtomåde ligger nær BIHIR i Ismaaily regionen. Vores indkvartering er i jagthus i jagtomådet men der kan forekomme enkelte nætter hvor man overnatter i telt
Jagten er traditionel spot and stalk. Tur hører til i Aserbajdsjans bjerge i 2200-3500 m. højde. Nogle gange vil der kunne komme brug af heste. Generelt fortsættes jagten til fods da terrænet er for stejlt til heste. I denne region kan man normalt spotte store grupper Tur med mellem 20-100 dyr, så du kan forvente at se et stort antal dyr for at finde det ønskede trofæ. Skudafstand på mellem 100-300 m.